Hvorfor slibe gulvet?

17 April 2020
Pia Nielsen

editorial

Hvorfor skal du bruge penge på en gulvafslibning? Du kan bare lægge et tæppe over de slidte dele eller sætte sofabordet der… men der er andre end blot æstetiske årsager til at vælge en gulvafslibning

Hvad er ideen med en gulvafslibning?

At gulvet bliver pænt og blank giver sig selv, men måske går du ikke særlig højt op i, hvordan dit trægulv ser ud… bare det er rent og uden splinter. Men det er netop én af pointerne i at vælge en gulvafslibning: Det er mere hygiejnisk, det holder længere, og det betaler sig økonomisk i længden. 

Hygiejne og vedligehold

Trægulve vil med tiden opsamle snavs og bakterier mellem brædderne og på overfladen. Selvom du regelmæssigt støvsuger og vasker gulvet, kan skidtet sidde så dybt, at du ikke kan få bugt med det via almindelige rengøring. Ved tæppeoverflader kan du løse et sådan problem ved at dybderense, men det kan du ikke ved trægulve. Det kræver en gulvafslibning. 

Som med alt andet i din bolig holder gulvet sig pænt længere tid, hvis det holdes vedlige. Når man venter for længe med at slibe et gulv, kommer der mange ridser og mærker i, som kræver en mere omfattende slibning. Desuden vil du med manglende regelmæssig slibning heller ikke kunne behandle gulvet med lak, maling eller anden beskyttelse. 

Det er billigere i længden…

Prisen for en gulvslibning afhænger dels af tidsforbruget, dels af forbruget af sandpapir. Jo mere slidt et trægulv er, jo mere skal det slibes, og jo dyrere bliver det. Derudover kan det forringe en boligs værdi, hvis trægulvene er så misligholdte, at de kræver udskiftning eller flere omgange gulvafslibning. 

Vælg en professionel gulvafslibning, inden det kræver for stort arbejde og bliver for dyrt. Det betaler sig helt enkelt både økonomisk og hygiejnisk for din boligs værdi og for dit helbred. 

More articles